Højst æret
publik vil bede om noget
Vi burde slutte på en bedre måde
Et gyldent eventyr, vi spillede vildt
Hvad blev det så?
Det blev en bitterpild
Vi selv blev skuffet død, da tæppet faldt
Og der var svære spørgsmål overalt
Vi selv beskuffede det træffede fald
Og der var svære spørgsmål
overalt
Alligevel det er dem der skal bestemme
Om de kunne lide vort spil
og følge dem hjemme
Det er almindeligt kendt, vi går for lidt
Hvis det skulle ske, de synes,
det var noget skidt, ja
Er det angst, vi ikke tager færd?
Måske, men hvad kan
løsningen så være?
Er det angst, vi ikke tager færd?
Måske, men hvad kan
løsningen så væ re?
Vi øjner ingen, ikke engang for penge
Skal mennesket ændres,
eller verdens geng?
Måske vi trænger til
nogle andre guder
Måske til ingen har nok at knude
Som strømmer os til gavn,
så nej vi er splittet
Der fører hvis kun en vej ud af fættet
Som strømmer os til gavns
nej, vi er splittet
Der fører hvis kun en vej ud af fættet
De selv må pynske
på en hvilken måde,
man kan og skal det
gode menneskeråd
En slutning, søg den sælgi' som ser på,
der må der være en god og modermåd
En slutning, find den sælgi' som ser på,
der må der være en god og modermåd